Hej alle!
Nu er jeg trygt tilbage i Kathmandu efter en måneds eventyr i Indien. Og sikke et eventyr det har været.
Det har været helt fantastisk at se Indien. Vi har både rejst i det nordlige Rajasthan og i det sydlige Goa. Der er ingen mulighed for at opleve hele Indien på kun en måned, men alligevel har jeg fået et godt billede af den kæmpe forskellighed som Indien dækker over.
Vi startede vores måned med en uge i Mumbai, hvor vi havde et program, som vi i grupper selv havde planlagt. Min gruppe var først og vi brugte dagene på at opdage byen. Mumbai er helt vildt smuk - i hvert fald i de rige dele. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, om det ville være meget anderledes end Kathmandu eller lidt det samme. Mumbai er noget helt andet. Det er så tydeligt, at Indien har været koloniseret af England, da der er vildt mange store, smukke europæiske bygninger. Byen er virkelig smuk, i hvert fald i den del hvor vi boede, i Colaba. Der er en stor park omgivet af kæmpe, smukke bygninger, taxaerne der kører rundt er sorte og skinnende i forhold til i Kathmandu. Der bor nogle af de rigeste mennesker i verden - og samtidig er der på næsten hvert et gadehjørne en hjemløs tigger. Det er virkelig kontrasternes by.
En af dagene var vi ude og se Dharavi, et af de største slumområder, der findes i Asien. Slummen var virkelig svær at forestille sig at bo i, gaderne var smalle og lugtede, alle husene var små og skrå, og der boede alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Men alligevel var dem der boede i slummen "de heldige", for de havde i det mindste et sted at bo, og mange arbejde i slummen, hvor skrald bliver genbrugt som noget andet. Det er hamrende sundhedsskadeligt og sindssyge arbejdsforhold, hvor lønnen er lav, men de tigger i det mindste ikke på gaden.
I den næste uge tog jeg og de andre danske piger et tog til Agra, hvor vi skiftede i New Dehli. Det var cirka 22 timer i tog. Vi var i Agra to dage, hvor vi så Taj Mahal og the Red Fort, der begge var latterligt smukke. Vi tog videre med et tog til Jaipur, hvor vi tilbragte tid med at se gamle forts, der lignede noget taget ud fra Aladdin og at gå rundt i den gamle bydel. I Rajasthan, som er staten, hvor Agra og Jaipur ligger, har de fleste byer en farve og Jaipur er the pink city. Så i den gamle bydel er alt pink - eller egentlig nærmere rødbrunt.
I slutningen af ugen tog vi et tog tilbage til Mumbai. Vi havde haft problemer med biletterne, så selvom vi havde seks biletter, havde vi kun fire pladser. Bjørgeline blev helt sindssygt syg på turen. Ida, Therese, Martine og jeg delte de to nederste køjer i toget, vi lagde vores tasker ud i mellem dem og så lå vi med hovedet i hvert vores hjørne og med benene på taskerne. Det gik overraskende godt!
I Mumbai havde vi en dag, hvor vi tog på museum, spiste god frokost på Khala Ghoda café, og vi spiste aftensmad på Khyber, hvor vi havde spist før. Det er en dyr restaurant med det bedste indiske mad i verden. Jeg blev tosset med Chana Masala, kikærter i en masala-sovs, og da jeg spiste det på Khyber, var det det bedste jeg nogensinde har puttet i min mund. Har desuden levet af garlic-naan.
Vi tog et nattog videre til Goa, hvor vi om morgenen mødtes med resten af gruppen, der havde taget en bus fra Mumbai og var blevet der ugen før - bortset fra Andreas, der havde købt en motorcykel og brugt nogle dage på at køre sydpå til Goa fra Mumbai.
Vi var den første uge i Panjim - eller Paniji - som var lidt en død by. Alle danskere var blevet syge, så vi lå stort set alle hjemme på hotellet med øvmave på et tidspunkt den uge. Desuden var vi trætte om aftenen. Til gengæld var vi i Goa! Og det betød strande og varmt vand. En aften kørte Jahan, Andreas og jeg til vandet og badede. Sandet var rødt og varmt at gå i, og vandet grumset. Det var først da vi tog til Calangute - en by udelukkende bygget op om turisme - at strandene var hvide og vandet var blåt!
Vi brugte de første par dage i den sidste uge i Indien i Calangute på at ligge på stranden. Der var strandbare hele vejen langs vandkanten og liggestole at ligge i. Så de første par dage var det fantastisk at få lov til at ligge i solen med en øl kun afbrudt af badeture i vandet når det blev for varmt! Men det blev også kedeligt i længden, så midt på ugen valgte vi at leje scootere. Udlejningsmanden var ret nervøs da jeg ville vide hvor for- og bagbremsen sad, da jeg sagde at jeg havde kørekort. Det har jeg - han behøvede bare ikke at vide, at jeg aldrig har kørt på en scooter før.. Det var nervepirrende i starten, tanken om at begive sig ud i den sindssyge indiske trafik, men det gik hurtigt fint! Den første dag kørte vi ud til et marked, som solgte en masse turistting og krydderier, og bagefter spiste vi det lækreste, vegetariske sted - hvor der var vegansk chokoladekage!
Det var blevet sen eftermiddag, men Andreas, Bjørg, Therese, Martine og jeg valgte alligevel at køre længere væk til en strand, hvor der skulle være en ferskvandssø. Det var blevet mørkt, men vi badede alligevel og så krabberne kravle op af deres huller i sandet da vi gik tilbage til scooterne. Vi kørte hjem i mørke, men det gik som en leg.
Vores træner Gitte mødte for fire år siden en fyr fra Sydgoa i Indien, som nu ejer et resort i Patnem. Så dagen efter tog vi afsted om formiddagen og kørte i alt i cirka seks timer sydpå, hvor Andreas førte an på motorcyklen. Vi spiste ved Agonda Beach, et fantastisk dejligt sted. Resortet var rart, det var små hytter med store bløde senge - som vi godt nok sov tre i. Stranden var skøn. Vi drak portvin og Kingfisher-øl om aftenen med George, fyren der ejede resortet.
Dagen efter lå vi på stranden og kørte tilbage til Calangute - på kun fire timer! På trods af at jeg nu har prøvet at køre i kø i Indien på en scooter. Heldigvis var der mange brede veje med palmer langs vejsidekanten, hvor man kunne køre hurtigt. Det var helt vildt smukt at køre gennem Sydgoas smukke natur.
Alt i alt var det en fantastisk tur - det var en måned, som gik helt vildt hurtigt!
Nu er det halvanden uge siden vi kom hjem til Kathmandu - og det føles virkelig som at komme hjem! Her er blevet koldt - max 20 grader om dagen, men her er ingen isolering, og det er egentlig kun varmt i solen. Så alle andre steder, især indenfor, går vi rundt med uldstrømper.
Vi har julehygget hos Gitte første advent, og det var så rart. Desuden var vi med Manju, vores nepalsiske veninde, til hendes forlovedes brors bryllup. I Indien havde vi købt sarier så vi havde dem på til brylluppet. Sammen med et tykt lag nepalesisk makeup! Det var vildt fantastisk at opleve.
Nu er vi i gang med Full Flame, vores afsluttende projekt. Andreas, Ida, Martine, Bjørgeline og jeg er i gang med Boards for Thoughts. Vi maler tavler to forskellige steder i byen med overskrifterne: Kathmandu is yours - write on it! og Share your dreams! og så er det meningen at folket i Kathmandu kan dele sine tanker om byen og tage nogle vigtige debatter op. Det er ret sjovt!
Der er kun 12 dage til at vi tager hjem af nu. Selvom jeg savner alle der hjemme helt vildt og glæder mig til at se jer alle igen, så er det også trist at tænke på. Jeg har fået en utrolig lyst til at rejse mere og opleve flere lande - og samtidig ved jeg, at jeg helt sikkert skal tilbage til Kathmandu igen! Det er en fantastisk by.
Omlidt skal Andreas og jeg ud i mørket og male vores tavler over for anden gang - og så spiser vi på La Dolce Vita.
Jeg håber alle har det rart der hjemme og nyder december måned. Vi ses til jul!
KYS Anna.
p.s. Billeder kommer muligvis senere - min computer er til reparation, og det føles ikke rigtigt som om jeg har så meget tid tilovers til at blogge. Møz.
