lørdag den 30. august 2014

30. august 2071

Hej søde venner og familie!

Jeg troede ikke jeg ville lave særlig mange blogopslag, men allerede nu, på tredjedagen, synes jeg er der en masse ting, som jeg vil del med jer!

Jeg har det vildt godt. Vi ankom til Nepal ca. kl. 8 torsdag morgen lokal tid, hvilket svarer til kl. 03:15 i Danmark. Jeg prøvede at sove de fire-fem timer i fly nr. 2 - hvor jeg heldigvis sad ved siden af Jahan og Andreas og ikke akavede fremmede mennesker - men det var ikke en super rar oplevelse. Derfor var jeg sindssygt træt da vi ankom til Global Platform her i Kathmandu, og det var ret overvældende, at der var 20 fremmede nepalesere.
Jeg bor med en nepalesisk pige ved navn Oshin, vi bor alle med andre nepalesere. Jeg har næsten ikke snakket med min - den første aften (i går) gik jeg og alle pigerne i seng allerede kl. 22, fordi vi var så smadrede og Oshin hørte jeg slet ikke komme ind. 

Vi havde heldigvis godt med tid til at slappe af da vi ankom, vi fik en god gruppelur i the living room, og vi fik pakket ud. Efter frokosten (bestående af pandebrød, ris og en sammenkogt stærk ret og nogle gange lidt grøntsager) lavede vi nogle navnelege, vi fik rundvisning og vi fik en lille undervisningsintroduktion. 

I foregård, da vi ankom, var det en helligdag, hvor kvinderne gik i røde sarier og fastede hele dagen for at få et langt liv og få en god mand. De fastende hverken spiste eller drak hele dagen og Gitte - den danske træner - sagde endda, at nogle af kvinderne ikke engang slugte deres spyt. Her på platformen var der et par stykker af pigerne, der fastede, så ud på eftermiddagen sagde de, at vi skulle samle os i the living room og være med til at danse en traditionel dans. Det er vildt underligt at se de danske piger med de nepalesiske - vi er gigantiske amazonkvinder her nede. 

Tidligere på dagen gik Martine, Andreas og jeg en tur i Kathmandu, bare i området. Det er helt sindssygt med trafik og lyde og lugte! Vi er allerede blevet bedre til at gå over gaden, men det kræver, at man slår koldt vand i blodet og derudover laver 'den magiske hånd', der stopper bilerne når man går lige ud foran dem. Det virker som om, der ikke er nogle trafikregler overhovedet. De kører i venstre side og da der ikke er lyskryds eller hold-tilbage-regler, dytter de bare konstant for at vise, at de er der. Det larmer helt vildt.

I går havde vi undervisning hele dagen - men det var mest bare praktiske ting vi snakkede om, og hvad der skulle ske de næste fire måneder. Frokost og aftensmad består fuldstændig af det samme, bare med lidt variationer i den sammenkogte ret. Jeg er næsten allerede blevet træt af ris. Morgenmaden var en ret trist oplevelse - müsli med nødder, varm mælk, hårdkogte æg og en underlig fyldt friturestegt brødting. Hvilket vil sige, at jeg fuldstændig sprang morgenmad over i går... 

Jeg kan sagtens mærke, at det her bliver alt for langt - men fedt hvis i er holdt ved så længe.

Om aftenen besluttede os danskere, at vi ville tage ud i byen og drikke en øl. Mange nepalesere var taget hjem, fordi de bor i nærheden, men dem der var tilbage ville gerne med, og de tog os med til Purple Haze i turistområdet Thamel. Det er helt vildt som hvide får særbehandling. Vi kom gratis på bar, og i Kathmandu lufthavn skulle vi ikke engang have scannet vores bagage, som alle de andre skulle.
Øllerne er kæmpe store her nede - en normal øl er en mini. Vi blev mere eller mindre alle sammen tilbudt at være med på en joint, og nepaleserne er ret vilde med hvide piger.

I dag havde vi en fridag, hvilket betød at vi sov længe, over morgenmaden, da vi vidste det ikke var fedt. Desværre kom drengene og fortalte, at der i dag havde været ristet brød og frugt.... Øv. Så da vi piger endelig kom op af sengene gik nogle af dem ud for at købe noget frugt, brød, müsli og kold mælk. Jeg fandt allerede soyamælk i foregårs! Så nu kan jeg spise den müsli vi har købt med soyamælk til morgenmad. Frugt er vildt billigt, så vi har spist en masse granatæbler allerede. 

Da vi endelig fik spist og hygget var der frokost, vi spiste lidt ris, og derefter tog vi danskere til Thamel. Det var første gang vi kørte med taxi. Der kan være fire i hver, men man sidder sindssygt tæt og det er kun forsædet, der har sikkerhedssele. Vi har lært, at de tager vild overpris i taxierne for turister, men heldigvis er Jahan super god til at prutte om prisen, og vi får en tur til Thamel for kun 150 rupees (9 kr....)

I Thamel gik vi rundt, kiggede på alle de sjove butikker, blev lidt væk fra hinanden og mødtes igen i Garden of Dreams, en virkelig fin, lille park. 

Nu er vi tilbage og der er aftensmad (yes, mere ris) og i morgen skal vi på udflugt! 

Jeg håber alle har det fantastisk i Danmark - jeg savner jeg meget! 

1000 kys fra Anna.

p.s. Ingen store edderkopper, har dræbt en enkelt på Idas værelse, men til gengæld er en kæmpe kakerlak mast i min badeværelsesdør. 

p.p.s. Her er vi i år fucking 2071!!!


Gruppebillede i Garden of Dreams.


Søde piger (Bjørg, Ida og Therese) ude foran baren fredag aften i Thamel.

lørdag den 23. august 2014

Før jeg tager afsted

Hej alle sammen!

Onsdag d. 27. august tager jeg et fly til Kathmandu sammen med syv andre danske unger. Jeg rejser med Mellemfolkeligt Samvirke, der har en højskole i Nepal, som bliver kaldt Global Platform. Jeg skal ud og opleve vilde ting og have en masse undervisning i nogle forskellige globale emner - og det vil jeg skrive lidt om her i løbet af turen.
Jeg skal være afsted i fire måneder. Først to i Nepal, så en måned i Indien, og slutter det sidste måned af i Nepal igen.

Mandag-onsdag skal jeg være på intro i København hos Mellemfolkeligt Samvirke på Nørrebro, hvor jeg skal have noget undervisning og møde de andre, jeg skal afsted med.
På trods af misforståelser og rod har jeg fået visum til både Nepal og Indien i sidste øjeblik og jeg tror jeg har styr på det hele nu. Der er faktisk ikke meget andet tilbage end at kramme de sidste farvel og tage afsted!

Anna