Chitwan!

Åh altså, søde venner, gode familie, savnede folk i Danmark, det er lang tid siden jeg har skrevet noget her på bloggen – men hvor er der sket meget! Så derfor har jeg lidt svært ved at finde ud af, hvor jeg skal begynde.

Lige nu sidder jeg på værelset. Min roomie Oshin er igen taget hjem i weekenden – det gør hun faktisk hver weekend, så jeg har det for mig selv. Jeg er blevet rigtig glad for at have hende som roomie, mange af de andre danskere har nemlig nogle problemer med deres roomies, fordi de enten går ret meget forbi hinanden og fordi de står så tidligt op. Oshin går næsten altid i seng efter jeg er faldet i søvn, hun sover helt til morgenmad næsten hver dag, hun er sød, OG hun gjorde rent på vores værelse i denne her uge, da vi havde rengøring af fællesarealerne og jeg var helt vildt rammet af allergi og havde det dårligt – så der er dejlig problemfrit! Men det betyder ikke, at vi ikke har vores del af kakelaker på badeværelset... Bjørgs værelse har været ret angrebet af kæmpeedderkopper, der er helt vildt hurtige. Synes jeg var så heldig, at jeg ikke havde haft det problem. Det var indtil i foregårs aftes, da vi lå på mit værelse alle sammen, og Andreas måtte ramme kæmpeederkopper, der er latterlig hurtige, med mine Adidas. Desuden vågnede jeg med en springedderkop i hovedet forleden. Håber virkelig min fobi bliver udfordret af at være her... 

Klokken er halv tolv og jeg har lige taget et bad med stearinlys, da her er powercut lige nu, efter en meget tidlig frokost. Vi danskere var nemlig oppe allerede 04.30 i morges (i nat…) da vi har været til Kathmandu Marathon! Det skulle have startet kl. 6, men som meget andet her var det på Nepali-time (faktisk fik de først sat boder med vand osv. op efter vi var kommet) og vi kom først afsted lidt over syv. Men nå ja, jeg føler det er super cool at vi har været med til et maraton, men sandheden er, at vi løb 5 km-turen. ”Løb”…….. Astma, dårlig kondi, høje luftlag og luft fyldt af smog gør det svært at løbe 5 km ud i et. Men det var en fed oplevelse! Nu er vi helt vildt trætte efter at have været tidligt oppe, så vi slapper af i dag, ser måske en Bollywood film i en biograf i aften, det har vi hørt skulle være helt vildt sjovt at se.

I går aftes var vi på en restaurant kaldet Places, sammen med vores træner Gitte, som vi også løb med i dag, de andre danskere, der er volontører, som er her på platformen i en måned, og deres træner Mikkel. Vi fik lækker mad – de havde små mærker der viste, om maden var vegansk OG om der var nødder i! Smart. Jeg fik vegansk bønnesuppe med hvidløgsbrød og et glas hvidvin. Der var en pakistansk DJ, der spillede senere på aftenen, så vi fik danset rigtig meget i går. Alligevel, og det er det smarte ved det Nepalesiske byliv, var vi hjemme omkring kl. 23.

Maden her på platformen er stadig lige så ensformig, som den hele tiden har været. Hver dag, to gange om dagen, spiser jeg ris, pandebrød og en sammenkogt ret med en masse grøntsager  - men alligevel er jeg ikke blevet træt af det! Tværtimod glæder jeg min nærmest til frokost og aftensmad hver dag.

I sidste uge var vi i Chitwan, og det var en helt vildt smuk oplevelse. Det er et område, hvor der er en stor nationalpark (på størrelse med Lolland mener jeg…), som der lever mange forskellige vilde dyr i, blandt andet elefanter, næsehorn, tigere, og det ligger cirka seks timer væk i bus. Vi tog tidligt afsted sidste tirsdag, og efter at have brugt meget af dagen på at køre bjergkørsel og blive rystet til kuller bagerst i bussen, steg vi ud i en sindssyg lummer varme. Luftfugtigheden var endnu højere i Chitwan end den er her i Kathmandu og det var 10 grader varmere – mindst 35 grader, mener jeg de sagde. Derfor var vi rigtig glade, da vi så, at der var pool ved hotellet! Vi blev bare ret skuffede da vi kom i og vandet var lige så lummert som luften… Vi startede med at se lokalsamfundet i Chitwan med en guide, der fulgte os rundt og om aftenen så vi dem fremføre traditionelle danse, hvor de slog lange pinde mod hinanden, så de lavede rytmer til musikken.

Dagen efter var vi oppe før solen var stået op, for vi skulle ud og ro kano på floden gennem et stykke af nationalparken. Det var helt vildt flot at flyde på vandet i den stille morgen, imens vi så mange forskellige fugle, blandt andet en stork, og krokodiller. Vi stod af efter at have sejlet et godt stykke tid, for at gå ind i skoven/junglen. Deres skove er lidt en blanding af en vil jungle (som skov netop også hedder på nepalesisk) og tætbevokset skov. Det var meningen vi skulle se vilde dyr, men det blev ikke til så meget andet end hjorte tæt på for vores gruppe, og et næsehorn for den anden. Men det var alligevel en smuk oplevelse at gå gennem det vilde grønne i en lang række, i mens man kunne høre fuglefløjt, som man slet ikke er vandt til at høre i Danmark.

Vores hotel lå ud til en flod, og da vi kom tilbage vaskede de elefanter længere henne. Det var godt nok meget touristet anlagt, man kunne betale nogle hundrede rupees for at få lov til at komme op på elefanten at sidde, imens den sprøjtede vand på sin ryg med den snabel. Det gjorde Jahan og Kapil, og det så virkelig sjovt ud, men vi vidste at vi skulle ud at ride på elefanter senere den dag, så vi andre ville vente. Det var uanset hvad helt vildt at stå lige foran en stor (asiatisk, så ikke så stor), våd elefant. De er virkelig, virkelig smukke!

Senere på eftermiddagen skulle vi som sagt ud og ride på elefanter, men da vi kom frem (efter at bussen næsten kørte uden mig) begyndte monsunregnen, så vi endte med at sidde i læ under et stråtag i en times tid, for derefter at tage hjem med bussen igen. I stedet stod vi tidligt op igen dagen efter og kørte ud til elefanterne. Det var en elefant-safari, vi sad fire personer på hver elefant med en, der kunne styre den, og så vandrede den ud i skoven med os. Elefanten tog lange, langsomme skridt, der fik den ryg til at bevæge sig i lange ryk. På turen så vi aber (som nu snart næsten er hverdagskost), hjorte igen, påfugle, som var ret små, og denne gang fik jeg lov til at se et næsehorn, der lå og dasede i et mudderhul.

Jeg havde fået fortalt, at Chitwan skulle være et dejligt sted, for dagen før vi var taget afsted, havde jeg taget Andreas under armen, som min ”lad-mig-ikke-køre-med-taxa-alene-i-mørket-fyr” og mødtes med Reimer, fra mine efterskole, som var i Kathmandu i nogle dage efter at have været frivillig på et hospital i Chitwan. Det var virkelig syret at se en ven, fra Danmark, fra min efterskole, pludselig stå midt i Thamel og være høj og brun. Men det var sjovt og rart at drikke en kop kaffe med ham, og høre hans oplevelser. De gik hovedsageligt ud på motorcykelulykker og folk, der er døde af rabies. Lige nu trekker han med en ven og tager til Kina bagefter.

Her stopper jeg mit blogindlæg, da jeg kan se, at det ellers bliver alt, alt for langt! Resten kan i få i morgen. Kys fra Nepal.

Her er Andreas i en boghandel i Kathmandu. Får pladsmangel, bøgerne er billige, så jeg har allerede købt en god del....

En virkelig flot elefant, der lige er blevet badet!

Vi red på mange elefanter, her er Bjørgs gruppes elefant i en lysning, hvor vi så aber og hjorte.

Her er en sød ged og et pomelotræ hos nogle lokale i Chitwan. Vi har set vildt mange pomelotræer, men de bliver ikke solgt nogle steder!

Kano-selfie med Jahan.