Hej alle sammen,
Jeg har det fandeme godt!
I søndags var vi ude og se et Boudha Stuppa og et tibetansk tempel - hvor der var ligbrændinger og aber overalt! Det var helt sindssygt. Og meget smukt! Og ret fedt at se forskellen på buddhisme og hinduisme.
I starten af denne her uge tog vi alle sammen, både trænere,
nepalesere og os danskere, på hiking i nogle bjerge-agtige bakker. Vi tog en
bus på nepali-time ud til nogle trapper, tusinde trin, som vi skulle gå op af,
for at komme op til en kæmpe Buddha-statue af guld. Allerede det var sindssygt
hårdt. Heldigvis gik vi tidligt på dagen, så det var stadig ret køligt og
overskyet.
Vi gik videre fra statuen og begyndte på en ca. fire timers
lang hike om mod Namo Buddha, som er et tempel/kloster, hvor der bor munke, på
toppen af det her bjerg. Det er egentlig ikke bjergene vi gik i, for ifølge
nepaleserne er det kun bjerge med sne på toppen, der er bjerge.
Det var en sindssyg smuk tur!!!! Vi kom både gennem skov og små
afsides landsbyer, majsmarker og rismarker og stejle skrænter. Vi kom endda,
midt i det hele, forbi en lille bitte skole med små børn, der havde munketøj
på, der rendte rundt og legede. Udsigten var helt forbandet smuk og ikke som
noget jeg før har oplevet!
Mange af de nepalesiske piger gik i cowboybukser og små
klipklappere – var helt sindssyg glad for, at jeg havde investeret i et par
vandrestøvler inden jeg tog afsted!
Da vi endelig kom til Namo Buddha var vi sindssyg trætte og
smadrede. Vi fik tildelt værelser i deres guesthouse, og os danskerpiger fik
værelse sammen.
Jeg fik mine første momos – men med kød, hvilket faktisk
resulterede i en ikke så fed oplevelse. Men de smagte godt!
Efter at have slappet af gik vi til aftenmessen. Det var
helt vildt syret at være med til en buddhistisk messe – det var vildt
farverigt, larmende og sindssygt spændende at være en del af!
Aftensmaden foregik i en stor spisesal sammen med munkene –
dhal bhat og momobrød.
Vi endte med at hygge på vores værelse, drengene også og
nogle nepalesere, vi var vildt smadrede.
Dagen efter ville vi se solopgangen fra taget, så vi stod op
halv seks. Det var den smukkeste udsigt, men efter at have frosset lidt og
stirret mod øst i en halv times tid, gik det op for os, at solen var stået op,
men gemte sig bag en sky. Vi sov videre indtil der var morgenmad.
Det foregik også i spisesalen med munkene. Det var den
underligste blanding. Fire stykker hvidt toastbrød, peanutbutter, et æg,
underlig te, som pigerne sagde smagte af varm mælk med sukker, og så kogte
majs, der havde præcis samme konsistens som gummi.
Vi gik ned af bjerget allerede ca. halv ni. Vores gruppe gik
hele vejen til en stor by, hvor Martine og jeg spiste med vores gruppes
nepalesere det mest snuskede sted, jeg længe har set. Det var et mirakel (og
Lactocare), der gjorde, at vi kom godt fra det.
Al maden her på platformen er det samme både til frokost og
aften – ris, pandebrød og en sammenkogt ret. Men heldigvis smager det godt.
Vi går hele tiden med dækkede skuldre og knæ, mere eller
mindre. Vi havde egentlig fået at vide, at det lidt var ens eget valg, men ret
tidligt fortalte en af vores trænere, at vi skulle være tildækkede. Så det gør
vi nu – for det meste. Hvilket resulterer i vildt meget sved hele tiden.
Jeg har shoppet vildt mange bøger - det er sindssygt billigt her nede.
Torsdag var crazy taxi tatoo egg-disease day.
Vi tog til Thamel efter undervisningen, fordi Jahan havde
snakket med en træner, der kendte en tatovør, og han skulle have en tatovering.
Vi kører altid i to forskellige taxier, men ingen af dem kunne finde stedet vi
skulle hen, så vi blev væk fra hinanden og kørte rundt i små snuskede sidegader
med en taxachauffør, der var vildt forvirret.
Tatoveringerne er sindssygt billige her, Jahan gav kun 150
kr. for sin. Imens han blev tatoveret, og efter at have stået i rummet med ham
alle syv og kigget på, gik vi ud for at få noget mad. Vi endte med at spise
burger et ”dyrt” sted – men det endte desværre med, at jeg fik spist noget med
æg, og da vi havde hentet Jahan og fundet et supermarked med god chokolade,
havde jeg det rigtig dårligt. De andre var søde, og vi fik fat i en taxa
hurtigt. Desværre endte jeg i en taxi med en nybegynderchauffør, der ikke kunne
finde vej og vi kørte en kæmpe omvej – igen. Så da vi endelig var på vej ned af
vores gade, måtte jeg kaste op i siden af vejen. Resten af aftenen lå jeg i min
seng. Det var social night, så nogle af de andre var med til lejrbål, men
bagefter lå vi alle og hyggede på mit værelse. Det gjorde mig glad.
Igen i denne weekend var de fleste nepalesere taget hjem,
inkluderet min roomie (som jeg for resten stadig ikke har snakket så meget med,
men som er sød og som også studerer journalistik), og fredag tog vi i byen. Vi
tog et vildt hyggeligt sted hen, os danskere og fire fra Nepal. De fleste
stedet lukker allerede inden klokken tolv, men Manju havde en ven, der arbejder
på en bar, så vi tog der hen. Der var høj livemusik og gratis øl til os. Det
endte med, at vi var ude i ret lang tid. Det var en ret god aften.
I går havde vi touristdag og vi tog til Thamel og gik til Durba
Square her i Kathmandu. Det er et gammelt område med vildt mange templer. Det
var bare så sindssygt varmt og der var mange mennesker. Bagefter gik vi tilbage
til Thamel og spiste på det fedeste sted – OR2K. Vi endte med at skubbe min
roomies dobbeltseng og min sammen, og vi så alle sammen Harry Potter syv, del
1, inde hos mig.
I dag har vi stenet helt vildt – i aften tager til Buddha
Stuppa, for vi har hørt det skulle være vildt smukt om aftenen. Nu er der snart
aftensmad.
Jeg håber virkelig at alle har det godt der hjemme!!! Jeg
savner jer, men nyder virkelig helt vildt at være her.
For resten har jeg fået et nepalesisk simkort, så hvis i af
en eller anden nødgrund skal have fat i mig, er mit nummer: +977 9808017681
Tusinde kys fra mig <3
This happened.
Her er Jahan og Andreas foran Boudha Stuppa.
Therese og jeg er flotte med udsigt - og verdens hårdeste trappeopstigning bag ved os.
Og her er Martine med hiduistisk tempel og Kathmandu som baggrund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar